Demokratiets hovedstad

Konkurrencedemokratiet undergraver det ægte folkestyre.

Spin og partiernes kamp om magten splitter befolkningen i mindre og mindre ‘kunde-segmenter’, mens magten lukker sig om sig selv. Det er splitter samfundet og står i vejen for det bæredygtige samfund.

Alternativet vil arbejde for den demokratiske mangfoldighed, hvor magten deles ud med flere demokratiske redskaber:

Styrkede lokaludvalg
Borgerforslag,
Borgerting
Folkeafstemninger

– så demokratiet og borgernes magt styrkes.

Mærkesager på området

Københavnernes folkeafstemninger

Hvad gør du, når de politikere, du har stemt på, træffer store beslutninger, du slet ikke er enig i? Eller at de helt undlader, at gøre noget ved et stort problem?

Du samler andre utilfredse borgere, og anmoder Borgerrådgiveren i København om at få det godkendt som et spørgsmål til folkeafstemning i København. Hvis det godkendes, skal der samles nok underskrifter. Lykkes det, så sætter Borgerrådgiveren spørgsmålet til folkeafstemning – enten ved næstkommende ordinære valg (den billigste løsning) eller hvis politikerne i Borgerrepræsentationen, mener det er en hastesag, kan de beslutte at betale for at lave folkeafstemningen ved et særskilt valg.

På den måde får vi borgere en nødbremse, vi kan hive i, når de folkevalgte stikker af fra flertallet af borgerne. Det har demokratiet brug for i en tid, hvor politikerleden stiger, og hvor færre og færre er medlem af partierne.

I udgangspunktet foreslår Alternativet, at vi anvender samme krav om antal underskrifter, som er praksis i Californien, nemlig 8% af de stemmeberettigede. I Californien lader det til, at fungere som en fornuftig tærskel, hvor et rimeligt antal spørgsmål kommer til folkeafstemning.

Mere magt til dig & din bydel

København er både for stor og for lille. Hver bydel i København svarer til en halvstor kommune, og derfor kan der nemt blive alt for langt fra rådhuset og ud til de enkelte kvarterer.

Bydelene har allerede et Lokaludvalg, som Alternativet vil give mere magt over bydelens udvikling, så hele Københavns byudvikling kan ske med udspring i lokale behov. Med den større magt følger også et krav om i endnu højere grad, at give alle bydelens borgere medbestemmelse – ikke kun dem, som er mest aktive eller råber højest.

Konkret betyder det større budgetter til Lokaludvalgene, mulighed for at sende lokalplaner fra Rådhuset til afgørelse hos en lokal Borgersamling, vedvarende Områdefornyelse i alle bydele med større grad af borgerindflydelse, så byens udvikling bliver demokratisk forankret og sikrer at alle borger har en reel mulighed for at få indflydelse.

Borgerrådgiverens nye Demokrati-enhed skal fagligt understøtte og føre tilsyn med de demokratiske processer i Lokaludvalg og Områdefornyelser, for at sikre et bæredygtigt, mangfoldigt demokrati.

Borgersamlinger

Der findes mange politiske sager, som lige så godt kan besluttes af Københavns borgere i stedet for politikerne på Rådhuset – eller måske endda endnu bedre? Hvordan skal et område af byen udvikles? Skal der være park eller fodboldbaner?

Med Borgersamlinger kan beslutninger uddelegeres af Borgerrepræsentationen eller Bydelenes Lokaludvalg til en repræsentativt og tilfældigt udtrukket samling af borgere, som får lejlighed til at høre parter i sagen, eksperter og andre relevante aktører, mens de blandt sig løbende debatterer spørgsmålet – for at nå frem til en beslutning.

Rådhusets politikere har allerede alt for mange beslutninger at træffe, og Rådhuset bliver nemt en flaskehals, hvor tidspres og parti-politisk fnidder forsinker beslutninger eller fører til ukvalificerede beslutninger, der måske endda ikke har opbakning hos byens borgere. Det er ikke bæredygtigt for samfundet. Borgersamlinger er et af de demokratiske redskaber, der kan skabe et mere bæredygtigt, mangfoldigt demokrati.

For at sikre, at Borgersamlinger finder sted på en fagligt forsvarlig måde, rammesættes sagligt og tilnærmelsesvist objektivt, og at borgernes deltagelse og beslutninger respekteres, skal de forankres hos byens Borgerrådgiver i en ny Demokrati-enhed, hvor ekspertise og tilsyn med de demokratiske processer kan samles.

Ungeting

Der er mange unge i byen, men mange af dem stemmer ikke og deltager ikke i demokratiet. Derfor får vi ikke nok af de unges perspektiver. Der er ungerådet, men de bliver valgt, og det er derfor ikke nødvendigvis en repræsentativ udsnit af de unge, og de kan være fokuseret på genvalg.

Ved at have et ungeting af representative unge, der kan diskutere og give nye vinkler på relevante sager. Her er det vigtigt, at der er noget borgerrepræsentationen vil tage seriøst og lytte til. Vi tænker 16-22 årige.